Skraldespanden er flyttet ind i køkkenet – og den fylder mere end nogensinde. Kommunerne kræver flere fraktioner, familien laver mad hver dag, og de gamle to-spandssystemer står hurtigt af på både plads og praktik. Sidder du med et standard 60 cm underskab og spekulerer på, hvordan du klemmer seks forskellige affaldstyper ind uden at gøre hverdagen mere besværlig? Så er du landet det rette sted.
I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du:
- Måler rigtigt – så du undgår at bestille et system, der støder på rør eller hængsler.
- Definerer dine behov – så kapaciteten passer til både kommunens krav og familiens madvaner.
- Vælger den perfekte løsning – fra fuldudtræk med soft-close til simple spande, der låser lugten inde.
Resultatet? Et køkken der både ser lækkert ud og gør det let at sortere korrekt, uden ekstra rod på gulvet eller evig kamp med lågerne. Lad os komme i gang med at forvandle dit 60 cm underskab til et affaldssorterings-center, der faktisk fungerer!
Mål rigtigt: Sådan vurderer du dit 60 cm underskab
Før du klikker ”læg i kurv” på den smarte affaldsløsning, er det alfa og omega at kende dine præcise mål og de skjulte begrænsninger i skabet. Et 60 cm underskab er nemlig ikke altid 60 cm brugbar plads.
1. Tag de tre grundmål – Bredde, dybde og højde
- Indvendig bredde: Mål fra korpusvæg til korpusvæg inde i skabet. Træk 5-10 mm fra til tolerancer, og husk at skuffeskinner eller hængsler kan “stjæle” yderligere plads.
- Dybde: Mål fra forreste korpuskant til bagvæggen – ikke til lågens forside. Hvis skabet har bagbeklædning med udsparinger til rør, skal du notere den mindste dybde.
- Højde: Mål fra bundplade til underside af vask/afdækning eller den nederste hylde. Har du sokkelskuffer eller hævet bund, starter målebåndet dér.
2. Notér alle “pladslugere”
- Rør & vandlås: Ved vaske undermonteret i skabet kan vandlåsen hænge 10-20 cm ned og blokere bagerste område. Tegn en simpel skitse med mål på højden under rørene og afstanden fra bagvæggen.
- El-udtag, gas- og vandhaner: Placeres ofte i hjørnet. Læg 3-4 cm buffer hele vejen rundt for at undgå klemte kabler og læk.
- Sokkel og frontlist: Bundmonterede systemer kræver ofte min. 1 cm fra forkant, så lågen kan lukke uden at ramme spandene.
3. Dørtype bestemmer udtrækket
- Låge med hængsler: Vælger du et fronttilkoblet affaldssystem, skal hængslerne være 110 ° eller mere for at spandene kan køre fri af korpuskanten. Clip-on-hængsler er lettest at justere.
- Skuffefront: Har du en stor skuffe (metaboks), måles den indvendige kassettebredde og -højde. Vælg et topmonteret system, der skrues i skuffebunden, ellers bliver skuffen tung og svær at trække.
4. Vaskeskab vs. Opbevaringsskab – Den afgørende forskel
I et almindeligt opbevaringsskab kan du ofte udnytte hele dybden (55-58 cm) og højden (op til 60 cm), hvilket giver plads til store 20-22 L spande i to rækker.
I et vaskeskab reducerer vandlås, rør og ballastplade den anvendelige højde til måske 30-35 cm og dybden til 40-45 cm. Her er modulopbyggede systemer med lave 8-12 L beholdere eller L-formede bakker guld værd.
5. Skema til hurtig indtastning, før du bestiller
| Mål | Min./Maks. | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Indvendig bredde | _____ mm | |
| Dybde (foran → bagvæg) | _____ mm | |
| Fri højde (bund → underskab/vandlås) | _____ mm | |
| Rørafstand fra bagvæg | _____ mm | |
| Låge/skuffe type | ____ | Hængsler/skinner |
Når disse felter er udfyldt, ved du nøjagtigt, hvilke affaldsløsninger der rent faktisk passer i dit 60 cm underskab – og du undgår dyr returnering og skæve kompromiser.
Definér behovet: Fraktioner, kapacitet og hverdagens brug
Inden du lægger låg på den praktiske del, er det værd at
1. Start med kommunens sorteringskrav
Størstedelen af danske kommuner kræver i dag minimum sortering af følgende fraktioner:
- Restaffald
- Bio/madaffald
- Plast (hård + blød)
- Papir & pap
- Metal
- Glas
Nogle steder indsamles metal og glas sammen, andre steder adskilt. Tjek din kommunes piktogrammer eller den trykte affaldsguide, så du undgår fejlsortering.
2. Kortlæg dit eget affaldsmønster
Brug en uge som testperiode og læg mærke til:
- Hvor mange liter madaffald fylder du dagligt?
- Står der altid to pizzabakker og en mælkekarton og fylder i papkassen?
- Drikker I mange sodavand/øl (metal), eller er det primært pastasauceglas (glas)?
- Hvor tit tømmer du skraldespanden – hver dag eller hver tredje?
Notér mængderne og hyppigheden: Det bliver din pejlesnor for kapacitet og tømmerutine.
3. Vælg antal spande & liter
Et 60 cm underskab giver typisk plads til 2-4 spande i en skuffe eller et fuldudtræk. Populære kombinationer er:
- 2 x 22 L – Rest + Bio (god til par, der har anden placering til plast/papir)
- 1 x 18 L + 2 x 12 L – Rest + Bio + Blandede emballager
- 4 x 10 L – Rest + Bio + Plast/Metal + Papir/Glas (familier, der vil samle det hele ét sted)
Er I en børnefamilie, der laver mad hver dag, giver større bio- og restspande mening. Bor du alene og spiser ofte ude, kan mindre moduler være nok.
4. Gør systemet fleksibelt
- Modulopbygning: Vælg spande, der kan byttes rundt eller udskiftes enkeltvis, hvis sorteringskrav ændrer sig.
- Indsatsbakker: Små bakker øverst til batterier, pærer eller pantmønter.
- Sammenklappelige poser: Nogle systemer leveres med stofposer, der hægtes på indersiden til fx pap.
5. Tænk lugt, lækage og farvekoder
- Låg & filter: Vælg bio-spand med tætsluttende låg og evt. aktivt kulfilter – især hvis I kun tømmer hver 2.-3. dag.
- Nedbrydelige poser: Kommunerne anbefaler ofte bioposer på 8-10 L; sikre dig, at de passer til spandens kant.
- Farvekoder/piktogrammer: Sæt klistermærker på lågene, så både børn og gæster rammer rigtigt.
6. Afstem med daglig praksis
Når valget står mellem én stor og flere små spande, så overvej:
- Køkkenrutiner: Madlavning fra bunden → mere bioaffald.
- Plads i skabet over: Lav vandlås? Så er lavere spande nødvendige.
- Tømmedag: Skal rest- og bioaffald altid tømmes samtidig, eller kan bio komme ud oftere?
Jo bedre systemet passer til jeres vaner, desto mindre bøvlet bliver daglig sortering – og desto mere sandsynligt er det, at hele husstanden faktisk gider at sortere.
Vælg løsning og montér korrekt: Udtræk, funktioner og kompatibilitet
Når du har styr på mål og sorteringsbehov, handler næste skridt om at vælge den rigtige mekanik og montere den uden bøvl eller skrammer på skabet. Her er de vigtigste overvejelser – og de monterings-tricks, der sikrer, at dit nye affaldssystem glider lige så gnidningsfrit som soft-close-skuffen.
Bund- eller topmonteret system?
- Bundmonteret: Skinnerne skrues i bunden af skabet. Fordelen er, at vægten bæres direkte ned i soklen, og du undgår konflikter med vandlåsen. Ulempen er, at du mister et par centimeter i højden.
- Topmonteret: Systemet hænger i en ramme under bordpladen. Det giver ofte ekstra rum i bunden til rengøringsmidler eller poser, men kræver fri plads under vaskens rørføring. Vælg denne løsning, hvis du har et dybt underskab og en kompakt vandlås.
Udtrækket – Fuld længde eller ej?
Gå efter fuldudtræk (100 %) så spandene kommer helt fri af skabet. Det gør det nemmere at tømme, rense og skifte poser uden at skulle balancere over kanten. Kombinér med soft-close for at slippe for klap og slid på hængsler – især vigtigt i et travlt familiekøkken.
Fronttilkoblet eller separat udtræk?
- Fronttilkoblet: Hele affaldssystemet følger lågen. Ét håndtag, én bevægelse. Kræver dog præcis montering, ellers kan lågen hænge skævt.
- Separat udtræk: Lågen åbnes først, hvorefter du trækker systemet ud via et greb. Mindre pres på hængslerne og nemmere justering, men en ekstra arbejdsgang i hverdagen.
Tip: Har du børn, er fronttilkoblet oftest mest intuitivt, mens separat udtræk kan være smart, hvis skabet også huser rengøringsartikler, der ikke skal glide ud sammen med spandene.
Kvalitet, materialer & rengøringsvenlighed
- Skinner: Vælg galvaniseret stål eller pulverlakeret kvalitet med kuglelejer. De billige “rulle-ud” skinner sætter sig hurtigt fast, når krummer og fugt sniger sig ind.
- Spande: Slidstærk PP-plast, helst med glatte indvendige hjørner, så madrester ikke sætter sig. Aftagelige håndtag letter tømning.
- Låg & kapper: Sørg for tæt lukning til bioaffald – men også for ventilation, så kondens ikke giver lugt.
Kompatibilitet med køkkenmærker og vandlås
De fleste modulsystemer passer i 60 cm skabe, men tjek altid:
- Afstanden mellem korpus-siderne på netop dit køkken (IKEA er ofte 56,4 cm indvendigt, HTH/JKE ca. 56,8 cm).
- Højde under vask: Har du en traditionel PVC-vandlås, kan den stjæle 12-15 cm i dybden. Overvej en kompakt flad vandlås for at frigøre plads.
- Sokkelhøjde: Nogle systemer kræver min. 9 cm fra skabets bund til gulv for, at skinnerne kan monteres uden konflikt med soklen.
Budget – Hvad får du for pengene?
200-400 kr. køber dig basisskinner og to spande, men forvent begrænset holdbarhed.
500-900 kr. giver fuldudtræk, soft-close og bedre plastkvalitet.
1.000 kr.+ er premium: anodiseret aluminium, selvrensende skinner og modulbakker til poser/husholdningsfilm.
Best practice for montering
- Markér centerlinjen i skabet og forbor altid – spånpladeflækker er spild af godt humør.
- Hold 4-6 mm luft til skabssiderne, så spandene ikke skraber mod korpus.
- Afstand til sokkel: Minimum 5 cm fra forreste skruehul til skabets frontkant, så du ikke rammer sokkelklips.
- Vandlås & rør: Montér skinnerammen før du spænder vandlåsen helt fast. Så kan du justere rørføringen, hvis noget klemmer.
- Stram, men ikke for hårdt: Brug momentbits eller manuel skruetrækker til de sidste omgange. For stramme skruer kan få skinnerne til at binde.
- Test med fuld vægt: Fyld spandene med vand første gang. Kan systemet bære 15-20 kg uden at hænge? Så er du sikker, når madaffaldet bliver tungt i sommervarmen.
Følger du ovenstående trin, får du et affaldssystem, der holder, fungerer hver dag – og som uden problemer kan tages ud og rengøres, når livet (og madresterne) kræver det.
Seneste kommentarer